op og ned ... ?

en fransk eksistentialist har en gang udtrykt noget i stil med: det største filosofiske spørgsmål er i virkeligheden om hvorvidt man skal tage livet af sig selv eller ej! ligesom Prædikeren konstaterer han "at alt er tomhed - endeløs tomhed. jagen efter vind"! camus' store helt, den absurde af slagsen, er sisyfos. manden, der har forbrudt sig mod guderne, og som straf bliver bliver idømt at rulle en stor sten op ad et bjerg .. for øjeblikket efter at se den trille ned igen på modsatte side, og derpå starte forfra .. i al evighed! sisyfos bliver, ifølge camus' tolkning, helt fordi han vælger at give det meningsløse mening .. han lærer i det endeløse arbejde bl.a at se nuancer i stenens overflade. med andre ord lader camus eksistens komme før essens! selv er jeg hverken deprimeret eller synes at verden er meningsløs. men jeg kunne tænke mig at stille dig spørgsmålet: er livet meningsløst? - kommer eksistens før essens .. eller omvendt?