torsdag den 17. maj 2007

fra "for meget - for lidt!"

nedenstående er et uddrag fra et digt, én af mine venner skrev for tre år siden. læs - tænk - føl - kommentér!

For lidt kærlighed – for megen dæmoni
For megen prosa – for lidt poesi
For meget ”skærmtrold” – for lidt ”den gode fe”
For lidt ”purple rain” – for meget ”sort sne”
For mange billeder – for lidt maleri…
For megen ”reality” – for lidt fantasi…

For mange mikroskoper – og alt for få prismer
For lidt hverdagssprog – og for mange ismer
For lidt pluralisme – og for meget egoisme
For megen egoisme – og for meget ”Piatisme”
For meget ”sur-” - og for lidt realisme
For lidt ”fil-” og for meget ”sofisme”

For mange narcissister – på vores Christiansborg
For mange tragedier – og hyklerens kyniske sorg
For få der tør sige – hvad de virkelig mener
For få der lytter – alt for mange der ”stener”
Så mange vælger fra – så få vælger til
Så mange der kan – så få der vil?

For mange pædagoger – for få forældre
For mange ”fraskilte singler” – for få forældre
For mange trætte børn – for meget stress og karriere
For meget ”Mor har ikke tid!” – for meget ”desværre…”
For lidt vild leg – for meget ”de skal lære”
For meget ”hvad føler du?” – for lidt ”lad ham nu være!”

torsdag den 10. maj 2007

skilsmisse ..



- da jeg var barn talte man i skolen meget om skilsmisser; hvad det var, hvorfor det skete osv. vi børn havde brug for at snakke om hvorfor nogle af kammeraterne boede ved deres far i den ene uge, og ved deres mor i den næste! .. min fornemmelse er at der ikke længere tales så meget om det. efterhånden er det blevet almindeligt?! efterhånden vænner man sig til det?! hvis ikke det lige var dét, kan man jo bare blive skilt og prøve med en ny kone?! man er vel et frit menneske, man kan vel gøre hvad man vil?! "jeg synes ikke hun gav mig nok"?! "mine behov blev ikke tilfredsstillet"?! hmm .. øget individualisering - zapperkultur? hvem tænker i grunden på børnene? radiohead har et bud på problematikken: "cut the kids i half .. "

fredag den 4. maj 2007

...

"der er ikke meget dybde i et maleri, der ikke har de mørke farver med!" ...