tirsdag den 17. april 2007

at være .. eller at gøre?

"Jeg ER" er navnet på én af mine bekendte .. måske kender du ham?? i sig selv et ret sigende navn! navnet vidner om én, der hviler i sig selv. idag definerer vi os selv ud fra rigtig mange ting: hvor jeg er vokset op - med hvem jeg er vokset op - i hvilken familie jeg er vokset op - i hvilken skole jeg har gået på - hvilke personer, der prægede mig - hvilke forbilleder jeg havde - ... og senere: hvad jeg lærte - hvad jeg gjorde - hvordan andre bedømmer mig - hvad andre ser på, når de ser på mig osv. ... mange mennesker dømmer sig selv på udelukkende hvad de GØR! det jeg gør er det andre folk lægger mærke til ved mig?? og i grunden er det måske ikke så underligt at vi tænker sådan, for vi er vokset op i en kultur, hvor vi har lært at blive bedømt på alle ledder og kanter! selv inden et barn bliver født kan forældrene bedømme barnets ret til at leve; om det er sundt eller ej! i skolen blev vi bedømt fra den første stil vi skrev - i 9. eller 10. klasse blev vi bedømt; er vi egnede eller ikke-egnede til gymnasiet - i gymnasiet blev ALT hvad vi afleverede bedømt - til eksamenerne blev vi bedømt på 20 min.'s præstation (af henholdsvis 1,2 eller 3 års undervisning) ... hmm .. måske er det ikke så underligt at mange netop i gymnasiealderen får depressioner; her virker presset fra omverdenen størst og eliteræset hårdest: er det jeg gør godt nok??? tag ved lære af min ven og husk at du ikke er det du gør! du er dig .. lær at hvile i den du er, for du ER værdifuld, ingen ER som dig, du ER unik! "to be or not to be .. that's the question". er du .. eller gør du? bedøm selv ..

Ingen kommentarer: