fredag den 9. marts 2007

lev livet ..

de fleste mennesker kan blive enige om at døden ikke er en rar ting .. men én ting er værre end døden: på sit dødsleje at erkende at man i grunden aldrig har levet! hver eneste dag er en ny mulighed for at mærke livet og leve det, på godt og ondt. alt for mange mennesker, specielt ældre, giver ikke sig selv lov til at være hele mennesker og mærke sin egen fulde glæde og specielt smerte. måske på grund af svigt eller tab?! det som føles ubehageligt skubbes i baggrunden, ignoreres, gemmes væk. denne løsning medfører at de mindre og mindre tager ansvar for deres eget liv. de kommer på afstand af selvet. de bliver tilskuere til deres eget liv - og livet bliver i grunden mere og mere .. u-levet! at tage ansvar for sig selv, vil sige at turde at være et helt menneske; at turde at være i kontakt med sin smerte, at arbejde på at blive en person, for hvem det vigtigste ikke bliver at gøre en god figur ud af sig selv; at fremstå som perfekt - men at blive et ægte, levende menneske .. ikke en porcelænsfigur! et menneske, der har valgt at leve livet. hvad skal der stå på din gravsten? på min skal der stå: han valgte at leve livet .. hele livet .. på godt og på ondt!

Ingen kommentarer: