tirsdag den 20. maj 2008

om nåden ...


at forstå nåden og tilgivelsen lader sig ikke gøre. den er i sig selv .. uforståelig! men den kan belyses igennem lignelser eller fortællinger. én af dem er Karen Blixens: "Babettes Gæstebud" ..


Den franske kok, på den tids dyreste og fineste restaurant i Paris, bliver pga. den franske borgerkrig nødt til at søge ly hos nogle norske "slægtninge" i et vestnorsk vindblæst samfund. Hun laver øllebrød og kogt torsk til de ældste i en menighed på 11 personer. Efter 12 år er kokken heldig og vinder den store gevinst i det franske lotteri på 10.000 franc. Hun har kun ét ønske: at lave menigheden en tre retters middag. Babette Hersant bruger samtlige franc på denne middag, og menigheden ved ikke hvad det i virkeligheden er de spiser. Kun en tilrejsende officer får øjnene åbnet og han gennemskuer historien for os, idet han holder en tale ... en tale om den guddommelige nåde:


”Vi ved vel, at der findes nåde i universet. Men i vor menneskelige kortsynethed forestiller vi os endog den guddommelige nåde som endelig .. men det øjeblik kommer, hvori vore øjne åbnes, og vi forstår at nåden er uendelig. Den forlanger intet andet af os, end at vi skal forvente den i tillid og erkende den i taknemmelighed.”

Ingen kommentarer: